Bowen er mere ’tilbagelænet’ i næsen – næsten mere whiskyagtig (sherrylagret) i stilen.
Diskret blanding af nødder, svag engelsk lakrids (bittersødme) og lidt ‘tør’ med nuancer af opløsningsmilder fra træet.
Efter lidt tid blandes den engelske lakrids med svage noter af blomster, og en næsten svagt parfumeret duft. Super elegant – men mere tilbageholdende, kræver større koncentration og mere tid for at finde alle nuancerne.
Smagen er også mere ‘elegant’ og tilbagelænet – knap så sød, og ikke så intens som Chabasse. Igen god kremet, olieret fornemmelse i munden og en fin tæt sødme og tørrede frugter (først abrikoser, så svedsker og figner).
Bowen er mere en cognac’en for whiskykenderen – flot, elegant og anderledes.
Chabasse er intens og springer ud af glasset. Sødme, fed næsten kremet duft, puddersukker, mørk chokolade og nykværnet kaffe. Tørrede frugter og bagerst lidt nødder.
Nedenunder alle de primære indtryk gemmer den samme lidt tilbagelænede tørre whiskystil sig – men den er ‘maskeret’ af den umiddelbare og intense sødme og fede stil.
Smagen er ligeså intens som duften, sødmen balanceres med stramheden fra træets garvesyre. Kremet og olieret i munden – med en smag der hænger lææænge ved.
En superflot cognac, som for de fleste sikkert vil være mere ‘klassisk cognac’ som de kender den.
