Et klassisk eksempel på den engelske tradition af ‘Early Landed Vintage Cognac’, fra et af de mest anerkendte cognachuse. Cognacen er produceret af Hine i 1975, og fadet kom til england i 1977.
Farven er lysere end de fleste cognac, mere som en god whisky, og næsen har en friskere og ikke så sød stil som de fleste cognac.
Flot duft af blomster, eng, lyng, lidt urter og krydderier, samt svage hints af exotiske frugter.
Smagen er elegant med en tørhed fra træet der blander sig med de exotiske frugter (?ananas) og krydderiet fra træfadet.
Efterlader en dejlig lang, lidt frisk tør bitterhed med masser af nuancer af frugt og træ.