Bowen Pale har lagret 2-3 år på gamle fade, hvilket giver en lys farve a’la grapefrugt.
Stilen er let, fordi de gamle fade ikke afgiver så meget smag til cognacen som et yngre og friskere fad ville gøre. Pale er lavet specielt til longdrinks og cocktails.
Allerede den lyse ravgyldne farve indikerer at dette er en helt anden type cognac end ‘normalt’. Det er en ung cognac, med færre år på træ end deres VSOP.
Næsen er dejlig frisk og blomstret, men med en bund af vanille og krydret træ, som giver en sjov ‘tyngde’.
Smagen har samme spændende kombination af den unge friske stil, lidt brændevinsagtig, sammen med en blødhed, sødme og dejlig krydret bund.
Fantastisk som afkølet som aperitif, eller i forskellige former for velkomstdrink – eller prøv at marine nogle kammuslinger, steg dem på panden og server med et lille glas afkølet Pale Cognac og en god fed hvidvin.